SATHYA SAI BABA TV FILM FORSØKT STOPPET


Når DR viser en dokumentarudsendelse om den indiske guru Sai Baba på onsdag, har den været 11 måneder undervejs. Fire gange har Sai Baba-tilhengere truet med at få standset udsendelsen med fogedens hjelp. Der har været skrevet en uhørt mengde breve mellem danske tilhengere og redaktionen, og til sidst blandede selv den indiske premierminister, A.B. Vajpayee, sig i striden med et brev til DR's ledelse.
Nu bliver udsendelsen alligevel vist. En del af de danske tilhengeres vidnesbyrd om deres kærlighed til Sai Baba er blevet klippet ud. Tilhengerne føler sig lokket til at medvirke i noget, de troede var et rent positivt program, og DR har accepteret, at de trak deres medvirken tilbage.

I sommer var 23 Sai Baba-tilhengere i Indien for at besøge deres guru, og journalist Øjvind Kyrø var med sammen med et tv-hold.

- Det var en stor indoktrinering. Deltagerne fik at vide, at tvivl ikke skulle diskuteres andre steder end på et felles møde om aftenen, hvor rejselederen så ville forklare, hvordan det hele hang sammen, forteller Øjvind Kyrø.

Ifølge Øjvind Kyrø var det også rejselederen, som på egen hånd havde sendt et begejstret brev til deltagerne om tv-produktionen - uden at nævne, at der ikke var løfter om et rent positivt program. Det brev er senere blevet grunden til, at DR har accepteret, at nogle deltagere ikke medvirker.

Sai Babas danske og europæiske leder, Torbjørn Meyer, siger, at beskyldningerne mod Sai Baba helt igennem bygger på sladder, løse rygter og udokumenterede historier. Det samme har han skrevet i et brev til DR, men han har negtet at medvirke i udsendelsen.

Øjvind Kyrø har dette efterår rejst rundt i Europa og USA for at tale med nogle af de drenge og mænd, som angiveligt er blevet seksuelt misbrugt af guruen under de private audienser.

Tv-holdet fik ikke lov til at filme Sai Baba, når han tilsyneladende materialiserer hellig aske ud af den blå luft, men i stedet lykkedes det at købe optagelser, som indiske kamerahold har taget og - ifølge Øjvind Kyrø - klippet, så seerne får indtryk af, at Sai Babas mirakler er virkelige. I dokumentaren vil han vise fraklip, hvor Sai Baba skulle vise sig at være en kluntet tryllekunstner.

Øjvind Kyrø har i den sidste tid fået mange opkald fra Sai Baba-tilhengere både i Danmark og Indien.

- Nogle gange bliver jeg bare svinet til. Andre gange er jeg blevet ringet op af mennesker, som har truet med, at min ondskab vil komme tilbage til mig selv i mit næste liv, og at de vil gøre alt for, at jeg aldrig igen får et job i den danske presse, fortelle han uden at tage truslerne særlig alvorligt.

DRs ledelse har tilsyneladende heller ikke ladet sig skræmme af det brev, som den indiske premierminister sammen med to dommere, næstformanden i overhuset og en menneskerettighedskommissær har skrevet under på. Samme brev har Kristeligt Dagblad modtaget fra den danske Sai Baba-organisation. I det står blandt andet:

“Vi er i dyb smerte og pine over de grundløse, hensynsløse og opfundne beskyldninger, som visse mennesker har udsat Sai Baba for”.

Danske Sai Baba-tilhængere står uforstående over for beskyldningerne mod deres guru, som mange af dem tror, er en inkarnation af Kristus, hvilket Sai Baba også selv påstår.

Øjvind Kyrø har ikke været udsat for lignende modstand, siden han i 1982 lavede en dokumentar om Scientology.

- Jeg mener, at det her siger meget om Sai Baba-organisationen, siger han.

Udsendelsen “Forført” bliver vist på DR 1 kl 20.05 onsdag.